top of page

BLOOM COPENHAGEN

Kosmetisk sygeplejerske & indehaver

Heidi Vandborg

Heidi Vandborg, kosmetisk sygeplejerske og indehaver af Bloom Copenhagen i Hellerup

Hudlæge & Klinikkens ansvarlige læge

Maria Vølund Heisterberg

Klinikansvarlig dermatolog Maria Heisterberg,  hos Bloom Copenhagen, kosmetisk klinik i He

HEIDI VANDBORG

Nysgerrig på Heidi Vandborg ?

Heidi er kosmetisk sygeplejerske og indehaver af Bloom Copenhagen i Hellerup.

 

Hun har mange års erfaring inden for det kosmetiske speciale og har gennem sin karriere arbejdet både som behandler, klinikchef og underviser.

​

For Heidi handler kosmetiske behandlinger ikke om at lave mennesker om. Tværtimod. Det handler om at se den enkelte, forstå ansigtet, huden og ønskerne og skabe resultater, der føles naturlige og rigtige for den, der sidder i stolen.

​

Hun har et skarpt blik for proportioner, harmoni og det naturlige udtryk og arbejder præcist og perfektionistisk. Hun er samtidig ret nørdet, når det kommer til hud og æstetiske behandlinger og holder af at forstå, hvorfor noget virker, følge udviklingen i faget og fordybe sig i de små detaljer, der kan gøre en stor forskel.

​

Den faglige nysgerrighed har også ført til mange års undervisning. Heidi har undervist sygeplejersker på forskellige erfaringsniveauer og underviser i dag, hvor hun blandt andet står for avancerede træninger inden for kosmetiske behandlinger.

Men fagligheden står aldrig alene.

​

Bloom er bygget på en drøm om at skabe en klinik, hvor man føler sig set, hørt og mødt præcis dér, hvor man er. Derfor betyder relationen til den enkelte kunde meget for Heidi. Mange af hendes kunder har fulgt hende gennem flere år, og når man lærer hinanden at kende, opstår der en særlig tillid og forståelse.

Det giver også mulighed for at rådgive ærligt. En behandling hos Heidi starter ikke med, hvad der kan laves, men med hvad der giver mening. Nogle gange er det en behandling, andre gange er det mindre, end man selv havde forestillet sig, og indimellem er rådet at lade være.

​

En lidt anderledes vej til Bloom

Heidis erfaring begyndte længe før det kosmetiske speciale. Hun er oprindeligt uddannet materialist og har gennem sit arbejdsliv blandt andet været butikschef, Country Manager og arbejdet i bankverdenen. Senere fulgte sygeplejen, mange år i den kosmetiske branche, arbejdet som klinikchef og i dag rollen som indehaver af Bloom og underviser af andre kosmetiske sygeplejersker.

​

​

Bloom er meget mere end et arbejde for Heidi. Det er en passion og en klinik, hun har været med til at bygge op fra bunden. Hun elsker sit fag, hun elsker at blive dygtigere til det, og den faglige stolthed er hun ikke bange for at stå ved.

Heldigvis er hun heller ikke mere alvorlig, end at der bliver grinet ret meget i behandlerrummet.

  • LinkedIn Social Ikon

Bloom betyder at blomstre. For os handler det ikke om at stoppe tiden eller om at forandre den, du er. Det handler om at passe godt på huden, bevare det, der klæder dig, og hjælpe med de ting, du selv ønsker at gøre noget ved.

Huden forandrer sig gennem hele livet. Med tiden ændres blandt andet spændstighed, fylde, struktur og hudtone, og der kan opstå linjer, pigmentforandringer, synlige kar og andre forandringer i huden. Det er en naturlig del af livet, men det betyder ikke, at man ikke må ønske at gøre noget ved det.

Hos Bloom Copenhagen møder vi dig med høj faglighed, ærlighed og en personlig tilgang. Vi tror ikke på behandling for behandlingens skyld, og mere er ikke nødvendigvis bedre. Det vigtigste er at forstå dig, dine ønsker og dit udgangspunkt og derfra rådgive om, hvad der giver mening for netop dig.

Bloom Copenhagen er en kosmetisk speciallægeklinik i Hellerup med mange års erfaring inden for kosmetiske og æstetiske behandlinger. Vi tilbyder blandt andet rynkebehandling, filler, hudforyngelse og avancerede laserbehandlinger med fokus på naturlige resultater og individuelt tilrettelagte behandlingsforløb.

Hos os skal det føles trygt og rart at komme. Du bliver mødt i øjenhøjde, og der er plads til både spørgsmål, ønsker og de små ting, som måske kun er noget, du selv lægger mærke til.

Du får en ærlig vurdering af mulighederne, også når anbefalingen er at gøre mindre eller slet ikke gøre noget.

For os handler et smukt resultat ikke om at ændre den, du er. Det handler om at behandle med omtanke og respekt for dig og dit naturlige udtryk.

Du skal stadig ligne dig selv.

bottom of page